Hvad har du udskudt i årevis?

At dykke ned i De Tre Principper har været magisk, siden jeg stødte på forståelsen for 3 år siden. Jeg har nemlig, blandt andet, fået øje på tanker - og deres enorme kraft. Hvad de kan bruges til og hvad de ikke kan bruges til.

Det er der kommet denne lille blog ud af. (Min første! Mein Got - jeg er sådan en der kan blogge! Who knew! Var det bare en TANKE at jeg ikke var sådan en...?)

Hellige frikadelle. Hvor mange år kan man gå og skubbe drømme foran sig? For mig ca 25år.

Jeg har haft en bog liggende i hjernen - og en masse benspænds-tanker, om hvorfor jeg ikke kan få den skrevet.

Kender du benspænds-tanker? Det er dem der siger "Hold da op et projekt. Er du klar over hvor umuligt det er at komme igennem til et forlag?" Og "Hvad tror du selv - du går jo kold efter 5 sider. Hvad gør du så med de 200 næste?" Eller "Så kan du bruge al din tid på noget ingen gider læse. Og i øvrigt ER den bog jo allerede skrevet. Du er 5 år for sent på den - hvorfor tog du dig ikke sammen for 5 år siden? DET.ER.FOR.SENT!"

MEN. Når jeg mindst venter det. På en (meget langsom) løbetur, så begynder en anden stemme indeni mig at boble. Men stemmen taler et noget andet sprog. For mig bliver det mere følelser-koblet med ideer og positiv energi - som bliver dannet til sætninger. Visuelt - let. Aldeles uden så meget som 1% anstrengelse. Det er det indre kreative legebarn der jubler "What, en fed idé. Det skal du skrive om!". Sætninger, digte og billeder vælter ind over hinanden - i et mylder efter at komme frem. Somme tider må jeg standse helt op og indtale lange noter på min telefon. Genistreger! Fra en indre coach. En Inner Teacher! (Det er IKKE en hemmelighed. Den bor også inde i dig. Alle har en. Spread the word!)

Det er også på lange gåture, køreture eller langsomme løbeture, at min hjerne skriver en hel tale til konfirmationen. Den tale som jeg har siddet og gnavet i en blyant over i 4 timer, hvor jeg præsterede 8 sætninger uden flow - utroværdigt, anstrengt og klodset. Uden feeling, så at sige. Nej MED feeling egentlig - en dårlig en! Koblet med dårlige snacks og en tung ærgerlig energi!

Er det ikke utroligt - at netop når vi IKKE sætter os en tænkeopgave for - så sker det af sig selv, når vi laver mad, maler, går tur, løber, renoverer hus, kører i bil, i tog eller sidder og kæler med katten i sofaen?

DETTE venner er en revolutionær erkendelse. Det er en opdagelse! Flow hænger simpelthen sammen med ro. Når vi starter i roen - så kommer flowet - og nogle HELT andre tanker. Hjernen arbejder med helt andre frekvenser når vi går, løber, laver aktiviteter der kræver gentagelse osv.

Flow kommer ikke af, at vi siger "SÅ hjerne! Nu skal du vise din værd! Så er det bare NU du skaber kunst / skriver bog / finder ud af hvordan du takler konflikten med moster Inge".

Nejnej. De planlagte tanker er fine nok - når du skal finde vej til Vejle og din GPS er gået i stykker. Når du skal regne matematikopgaver eller fortælle lægen på 118 hvor længe din knægt har haft høj feber.

Tanker kan en masse. Desværre kommer vi dog til at overforbruge tankerne særligt til opgaver de ikke er gode til - og så bliver DE trætte. Og det gør VI gudhjælpemig også selv.

At stå på modtagerenden af tanker på speed er ikke en fornøjelse. Tankerne vil gerne fikse fortiden:

"Jamen det var jo egentlig ikke min skyld de blev sure. De kunne også bare have kommet til tiden. Kæft en lortefamilie. Næste gang så beder jeg dem gå hjem igen når de kommer. Eller så sørger jeg for at hele fødselsdagskagen ER spist når de dukker 35min for sent op. Så kan de lære det!"

Tanker vil også gerne sikre sig at der er styr på dine oplevelser i fremtiden:

"Ja. Så tager jeg den nye grønne kjole på. De bliver bare så vilde med den. Så vil de også kunne se at jeg har tabt mig 2kg. Hold op det bliver godt! Men hvad hvis Sascha er der?? Hun tiltrækker altid så mega meget opmærksomhed. Så kommer hendes veninde Michelle også - og de to er ulidelige. De ser SÅ meget bedre ud end jeg gør. Måske skal jeg så bare tage den sorte kjole på? Den slanker - og så prøver jeg heller ikke at ligne en, der tror jeg er noget".

BLABLABLABLABLA!!

Tankerne vil gerne fikse og beskytte - men kommer desværre til at gøre det modsatte. De vil gerne sikre sig at du ikke ser dum ud. De er bange for MOD - de er bange for ÆRLIGHED. De vil reparere fortiden sørge for at sikre fremtiden. Men desværre er tankerne håbløse til opgaven. De er praktikanten der iler ind på chefens kontor, for at vise hele virksomheden, at de kan klare både driften og strategien og KPI'erne og vækstplanerne - og som går i gang med det hele på een gang. Det er forudsigeligt dumt - men alligevel render vores tanker ind på hovedkontoret HVER DAG!

MED MINDRE vi lærer at sige "rolig rolig" - tag du bare en siesta. Så kan de urolige tanker slumre, mens vi går tur, maler eller løber. Der er ingen grund til at tro på tankerne. Tanker er ikke virkelighed - men en fortolkning af den. En fortolkning som ofte bliver skabt i frygt - og som vil sikre sig, at vi ikke får ubehagelige oplevelser.

Så næste gang dine tanker siger "Sig mig hvem tror du egentlig du er - det er SLET ikke noget for dig med at være ærlig i denne sammenhæng. Ti hellere stille." Eller "Den grønne kjole er ALT for vovet! Bliv hellere hjemme. Der er masser af gode ting på Netflix" og "STOP - det her er for farligt! Du er ikke sådan en der KAN sådan noget!" eller alt hvad de tanker kan finde på (og de er kreative!) - så klap dem på hovedet og lad dem skråle op.

Man kan godt vælge ikke at lytte. Det ER muligt, særligt når vi finder ud af at de IKKE er budbringere af vigtige beskeder.

I dag satte jeg mig ned og satte fingrene på tastaturet, for at få skrevet på MIN BOG (arghh!). Det væltede ud. Over stok og sten. Jeg ved godt, jeg vil møde forhindringer - at det nok bliver lidt bøvlet og at hovedkontorspraktikanten kommer til at protestere. Men jeg har ikke tænkt mig at blive bange af den grund. Jeg følger lysten. Jeg ved det viser en vej - jeg ved ikke hvor den ender - eller hvordan enden ser ud. Men det er ok. Nu nyder jeg bare turen og gør hvad der føles godt - og så er min opgave ellers bare, at undlade at sætte tanke-prop i det flow der kører gennem mig.

Så gør dig selv en tjeneste - læg mærke til om tankerne kommer fra frygten (hovedkontorspraktikanten) eller fra intuitionen - fra roen. De to afdelinger taler meget forskellige sprog - men nogen gange kan de alligevel minde om hinanden. Jo bedre du lærer dem at kende - jo hurtigere vil du kunne råbe "AHA! Det er DIG! Tag en siesta, praktikant. Chefstolen er optaget!"

Gør det du ikke tror du tør - det som maven siger.

Jeg lover det. Praktikanten er sød - men han LYVER!