De Tre Principper (3P) forklarer, hvordan vores oplevelser og følelser skabes via vores tanker

Indsigten i 3P hjælper dig til at forstå hvordan sindet virker - i stedet for at dykke ned i de udfordringer, du oplever - eller grave i triste følelser eller en tung fortid. 

Kort fortalt arbejdes der med tre begreber;

Mind, Thought and Consciousness, som man på dansk har oversat til Livskraft, Tanke og Bevidsthed.

Udgangspunktet er, at vores virkelighed skabes indefra - ikke udefra. Det betyder, at tanker om fx. fortid eller bekymringer om fremtiden, ikke har noget med virkeligheden at gøre - men udelukkende foregår i vores tanker.

Det er en positiv, tilgang, hvis grundlæggende påstand er, at sindet ikke kan tage skade. Det betyder samtidigt, at der altid er håb - at der altid er muligheder.  

Der er intet at fikse, - dit sind kan nemlig ikke blive beskadiget - og din oplevelse af verden (herunder din fortid, nutid og fremtid), - den skaber du selv via dine tanker.

Forståelsen af, at vi ikke reagerer på det ydre - vores fortid, eller vores omverden - men på det indre - vores tanker om fortiden og omgivelser - betyder, at alt kan forandres.

Ovenstående indsigt kan i sig selv kan være banebrydende, fordi forståelsen betyder, at du vil se dine, førhen dramatiske, triste eller angste, tanker og oplevelser i et nyt lys.

Og dine tanker vil forandre sig, blive roligere og meget mere udramatiske, når du får indsigt i 3P.

Det kan også opleves provokerende - at vi ikke behøver tage enhver mørk tanke, der dukker op, seriøst, eller tro på, at vi er låst af en diagnose, vores fortid eller nuværende omgivelser.

Men så snart vi oplever at det er sandt - så slipper vi ud af vores indre fængsel.

henriette de tre principper coaching

En 3P Coach eller terapeut hjælper dig med at forstå, hvordan dine oplevelser og følelser skabes

Og at du umuligt kan gå i stykker; selvom du oplever kriser, såsom skilsmisse, dødsfald, eller har en voldsom fortid bag dig, -  eller endda har en diagnose såsom angst eller depression.

I et 3P forløb skal du ikke hverken træne, øve eller gentage noget, der er hårdt. Metoder og træning er det sidste, vi har brug for, når vi er overbelastede.

Metoder forudsætter, at man skal øve sig og arbejde med sig selv, for at opnå lindring eller bedring: De kræver gentagelse - og de virker ofte kun begrænset eller midlertidigt, i den periode man evner at tage sig sammen. 

I stedet skal vi blot opdage noget nyt - som en knyttet hånd, der åbner et krampagtigt greb og blodet igen suser ud og bringer ilt og forløsning.
Det er præcis det samme, sindet har brug for.

3p samtaler hjælper dig til at få indsigter, som forandrer din tilgang til livet og dine egne tanker.

Dette skaber en forandring, fordi ny forståelse eller erkendelser, dem glemmer man aldrig, når først de er landet.

Hvis vi forstår, hvordan noget fungerer, fungerer det bedre.

Når vi forstår, hvordan vi fungerer, fungerer vi meget bedre!

De Tre Principper (3P) er en simpel, logisk og jordnær tilgang til sindet - men et også spirituelt og revolutionerende paradigmeskift, som flere og flere psykologer og psykiatere arbejder med i hele verden.

Hvor kognitiv adfærdsterapi (CBT) forsøger at ændre vores tanker, arbejder vi i 3p verdenen med at forstå systemet bag tankerne (det ALLE er født med) - og derigennem opnå selvforståelse, ro og glæde.

I løbet af de sidste 40 år er denne forståelse blevet delt med millioner af mennesker inden for forskellige befolkningsgrupper, - lige fra virksomhedsledere til fængselsindsatte, katastrofeofre og skolebørn, gennem regeringsorganer, universiteter, højskoler til multinationale konglomerater.

Den er også blevet brugt med enestående resultater inden for mental sundhed af coaches og terapeuter.

Der findes mange bøger om tilgangen og man kan læse en masse på internettet, samt se YouTube videoer om både tilgangen og grundlæggeren af De Tre Principper, Sydney Banks.

Læs mere på den danske side for 3P organisationen her →