Hvad er forskellen på intuition og tænkning?

Om samarbejdet mellem krop og sind - og hvordan vores intellekt kan snyde os - både når vi vil leve og overleve.

Vi er alle sammen underlagt de samme biologiske og psykologiske 'regler' - eller det vi 3P folk også kalder for principper. Ligesom alt på jorden er underlagt tyngdekraftens princip - og sol, måner og stjerner er underlagt fysikkens vilde love.

Helt til at stole på, regne med og blot overladt til os at forstå hvordan virker.

Vi har en krop og vi har et sind. De er et spejl af hinanden og indgår i et lynhurtigt og snedigt designet samarbejde.

Sindet består af et intellekt, der kan arbejde hhv. hurtigt og langsomt, afhængig af hvad omgivelserne kræver. Sindet består også af det de fleste genkender som mavefornemmelse.

Det hele er bundet uløseligt sammen med vores nervesystem, hormonelle system og med bevægeapparatet (muskler, sener og led).

Vi kan træffe lynhurtige beslutninger, endda før vi når at registrere der har været en bevidst tanke. Vi har adgang til hhv. hurtig og langsom tænkning.

Vi når fx først at tænke langsomt / efterrationalisere, et godt stykke tid efter vi har råbt ”Nej!” af ungen som er på vej ud på kørebanen. Vores hånd er skudt frem uden vi er bevidste om det - og har grebet om kraven på det genvordige afkom. Snup! Tanke, adrenalin, kortisol, muskelaktivering, åndedræt - på en brøkdel af et sekund. Det er ret sejt!

Nå - men den langsomme tænkning sørger derefter for passende beroligelse og fornuftig samtale omkring trafiksikkerhed. Nogen gange sørger intellektet desværre også for at vi vedbliver med at være unødigt bange for biler og andre ’trusler’. Intellektet er ikke glad for Pyt Knappen.

Vi kan derfor få fornøjelsen af at ligge søvnløse om natten og være super nervøse- og dermed dårlige trafikanter.

Vi er også begavet med en intuition, som nogen kalder mavefornemmelse. Den opsamler viden, som intellektet ikke har begreb om. Dyr sanser og fornemmer med andet og med mere end et intellekt. Børn navigerer i høj grad også efter det.

Analytiske og ’tanketunge’ voksne, overhører til gengæld mavefornemmelsen. De siger nej, når de bør sige ja - og ja når de bør sige nej (til at blive i parforholdet, til at tage jobbet, spise den tredje portion osv.)

De beslutninger der kræver mod, eller brud med konventioner eller komfort, risikerer at blive overstyret af et intellekt, som vil sikre vi ikke træder udenfor kollektivets normer. For er vi mærkelige så er vi udenfor. Og så udstødes vi. Det vil intellektet for alt i verden gerne undgå. Og netop derfor flytter vi ikke over i den anden togvogn, selvom vi opfanger et utrygt menneske på vej ind i toget.

Med andre ord kan intellektet holde os hjemme fra en dejlig solferie i uge 7, med indre skrækscenarier om fly der dratter ned fra himlen. Og samtidigt kan det overdøve stærke instinktive signaler om reelle trusler.

Vi tager så ikke på den dejlige badeferie med vennerne - men til gengæld får vi en på sinkadusen i linje H klokken 2.00 om natten. Altså er intellektet ofte ikke særlig god kaptajn ved roret -det ender ofte med at overstyre eller understyre.

Men hvordan adskiller vi dem så - tanke og intuition?

Lyder de ikke lidt ens inde i hovedet?

Jeg plejer at sige - når der er flere stemmer, der diskuterer med hinanden og det føles uroligt og forvirrende, så er det tankerne der har fået overtaget. ("Altså det BURDE du da kunne klare! Kom nu - alle vil blive vildt misundelige på dette presigejob!")

Når der i stedet er en tydelig, konstaterende, rolig og ikke-analyserende klar stemme ("Det er forkert for mig. Dette ER den rette vej. Dette er faktisk farligt") - så er det intuitionen.

Et par hjælpespørgsmål:

• Er du bange for at træde udenfor normerne?

• Kan du ikke lide at være uenig med andre?

• Eller elsker du omvendt altid at være uenig, fordi du synes du på den måde er lidt klogere end alle andre? (Hvad sagde jeg musklen, som vi også kan vende mod os selv…)

• Synes du det er primitivt eller måske pinligt at navigere efter LYST og mavefornemmelse?

Er svaret ja på lidt af ovenstående - så kan du måske begynde at mærke lidt mere efter mavens kompas, frem for at sætte liden til tænketanken og debatklubben på øverste etage.

Som Sydney Banks så fint har sagt:

”All you need to is listen to truth and look for a nice feeling.”

Øver vi os i at lytte, til vores sandhed, så kan vi sagtens høre forskel på tanke og intuition.

Det er bare ikke altid vi (intellektet) har modet.