Kroppen husker - eller gør den?

En blog om traumer og tanker.

Når jeg kigger på terapeutiske hjemmesider, der handler om kroniske diagnoser, traumer eller såkaldt kropslig hukommelse - skrevet af behandlere der velmenende ønsker at hjælpe mennesker med at ’hele’ fra fortidens hændelser, får det mig til at reflektere:

For det første får jeg øje på, at krop og sind i denne forståelse bliver mystiske: Enormt komplekse størrelser - og behandling eller udvikling tillige langvarig og hård at gennemleve. Sindet bliver betragtet som en Pandoras æske af hemmeligheder og kringelkroge, der kan gemme på minder, der skaber ravage i vores indre, og potentielt kan angribe vores oplevelse i nutiden når som helst:

Vi kan med andre ord ikke stole på sindet - og vi kan ikke stole på kroppen.

Denne traumehukommelse, som ifølge flere behandlere åbenbart gemmer sig i os, kan ingen redegøre for hvor præcis befinder sig - blot at man ud fra symptomer, såsom kropslig spænding, sved og panisk hjertebanken mm., må drage den konklusion, at noget sted må de oplevelser jo lagres, eftersom kroppen reagerer. Og det henfører man til sker på ’celleplan’:

Kroppen husker. Og bered dig på det værste.

Det at berede sig - det at træne sine tanker - analysere, eller komme overens med fortiden, for at slappe af og lære at ’mestre’ sin situation, er ifølge behandlerne hårdt udviklingsarbejde. Det synes jeg også lyder hårdt: Dels skal man acceptere at man er vingeskudt - at kroppen på celleplan har ’lagret’ negative oplevelser - og tillige skal man øve sig i, at ’håndtere’ sin situation.

I 3p verdenen er disse metoder og syn på mennesket at bakke snavvendt (snakke bagvendt). Det giver ingen mening. Det er misforstået, at betragte krop og sind på denne ufleksible og komplicerede måde. Vi vil få en modsat effekt af vores slidsomme indsats og besøg i fortiden: Vi vil genskabe smerte. Vi vil opleve midlertidig lettelse og derefter blive ulykkelige og miste håb igen og igen.

Behandling, lettelse, smerte - behandling, lettelse, smerte.

For hvad sker der når vi tror på vi er gået i stykker; at kroppen har indlejret negative oplevelser - og at vi skal gøre en masse arbejde for at få det bedre? Som for eksempel at skrige, eller græde følelser ’ud’, slå i en pude - tale om fortiden eller ’bearbejde følelser’? Der sker det, uanset hvilken ’tro’ vi har (på forskellige psykologiske retninger og metoder), at kroppen helt fysiologisk reagerer på urovækkende tanker. For tanker om fortiden, og den medfølgende vrede eller sorg, afspejles og forstærkes i kroppens følelser: Vi producerer epinefrin, norepinefrin, adrenalin og kortisol m.fl. når vi aktiverer vores hukommelse omkring ubehagelige eller voldsomme hændelser. Faktisk gentager vi hændelsen kropsligt, hvad enten mindet oprindeligt var mobning, fysisk eller seksuel vold, krigshandlinger mm.

For krop og sind er der nemlig ikke nogen forskel på om det rent fysisk sker lige nu - eller om det er sket for 25 år siden. Det har psykiateren Bill Petit bl.a. så fint redegjort for: At en sindstilstand i konstant alarmberedskab, og mistro til os selv, medmennesker eller omverdenen, afspejles i nervesystemet. Taber jeg en kop ved siden af en person, der er bange for sin omverden, springer vedkommende tre meter op i luften - fordi nervesystemet er overgearet og parat til at løbe væk fra potentielle farer.

De to aldrende psykologer og i dag 3p terapeuter Christine Heath og Judith Sedgemann fortæller i podcasten Psychology has it Backwards (afsnit 122), at selve hændelsen (et voldsomt overgreb på den ene af de to terapeuter) var lettere at opleve, end de efterfølgende gentagne tanker og følelser om overgrebet. Vi kan med andre ord vedligeholde og forstærke stress og uro alene gennem tanker.

Lever man et liv med et overtændt nervesystem, ved vi det forøger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes, overvægt, spiseforstyrrelser, stress, angst, kræft, depression og adskillige andre fysiske og psykiske lidelser.

Der er selvfølgelig al mulig grund til at søge hjælp hvis man oplever at fortiden bøvler. Men det at at få hjælp til at mestre negative tanker, besøge en trist fortid, eller forsøge at bearbejde følelser, er alt sammen enten omveje eller vildspor - som i bedste fald er moderat hjælpsomme, så længe man praktiserer øvelser eller mentaltræner. I værste fald kan de forstærke negative følelser - og dermed forøge en stresstilstand, fordi genbesøg i fortiden aktiverer stresshormoner. Det kan ende helt galt, hvis man i forvejen er angstpræget, depressiv eller fx så stresset at man hører stemmer mm.

Heldigvis er der trods alt masser af gode terapeuter og kropslige behandlere, der på grund af deres hjælpsomme attitude og talenter, får klienter tilbage imod ro og glæde. Det tror og håber jeg er gældende for langt de fleste. Men det er i min optik ikke på grund af særlige metoder disse terapeuter praktiserer - men på grund af deres nærvær og empati.

I 3p verdenen er der ingen metoder - og paradoksalt nok bl.a. derfor er 3p effektivt. 3p samtaler guider mennesker ud af metoder og analyse og tilbage i roen og gør samtidig noget magisk og effektivt - nemlig at lære mennesker at forstå deres eget design. Dette giver selvindsigt og erkendelser om sindet og ens oplevelse i verden. Dermed bliver mennesker i stand til at klare sig uden terapi, når de forstår at der intet er at fikse. Budskabet i 3p er grundlæggende, at du ikke kan blive beskadiget af oplevelser og det er dig selv der står ved roret i dit liv- ikke din fortid eller din omverden.

Det eneste ’sted’ der husker er hjernen - og det eneste vi har, som kan gentage fortidens oplevelser er tanker. Og fordi det er tanker der skaber vores følelser, - og fordi følelser netop IKKE opstår autonomt ud af det blå, er der alt mulig grund til at håbe på at livet kan ændre sig - når man forstår at det forholder sig sådan. Når krop og sind ophører med at være mystiske - ubegribelige og uforudsigelige, så kan vi begynde at forholde os med tillid til vores oplevelser og til vores krop og sind.

Det er derfor at sætningen ”tanker skaber følelser” for nogle mennesker har bragt så store indsigter med sig, at et liv simpelthen forandrer sig helt grundlæggende. Hvis intet andet end tanker kan skabe følelser - så er det kun os selv der har indflydelse på vores oplevelse. Hvis vores omverden er helt neutral og kun tolkes af personlige tanker, så kan magten dermed tages væk fra fortiden - fra andre mennesker - fra en nuværende situation. Vi kommer til at se klart og vi kommer til lettere at træffe valg, der ikke er forurenet af stressende tanker såsom ”jeg er jo sådan en der aldrig har kunne / jeg har oplevet xx så derfor kan jeg ikke yy” osv. osv. Vi kan slippe af med angst for hunde - vi kan slippe fri af enhver fortids skygger og andre menneskers indflydelse. Råderummet bliver enormt.

Hvordan kan det blive konkret for dig? Det bliver konkret gennem efterprøvning og refleksion. Kan det være rigtigt at det forholder sig sådan? Er det bare en påstand - en ny psykologisk metode?

Oplever du at du ikke kan tænke dig ud af din fortid? Dukker den op igen og igen trods analyse eller strategier? Oplever du ro og positive følelser, når du har behagelige tanker? Får du fred fra din diagnose eller fortid, når du er optaget af noget sjovt eller hyggeligt? Forsvinder den kropslige smerte ind i mellem, når du ser en god film, krammer dit barn eller din gode ven? Når du griner ukontrolleret? Er din situation eller dine problemer umiddelbart mere overskuelige når du er udhvilet, end når du går i senge med tankemylder? Er det tungt at tale om din fortid? Får du rynker i panden af det?

Negative følelser er dit systems kloge måde at fortælle dig, at det du gør i øjeblikket simpelthen ikke er godt for dig og din krop. Men det er faktisk ikke andet. Negative tanker og følelser er ikke en skjult hentydning til at gå på opdagelse i fortiden - at tale, tilgive eller ’føle’ det ’ud’. Det leder os i nedadgående spiraler - og skaber tankevaner der ikke gavner os. Vi kommer med andre ord til at tro på vores tanker om at fortidens oplevelser fx er indlejret på celleplan, eller at vi har en diagnose som er kronisk og begrænser os. Vi kommer til at tro på at livet skal håndteres, frem for blot at leves - og det forhindrer selve livet i at udfolde sig.

Du har ét liv her på jorden lige nu. Og det er op til dig hvordan du vil se på det - hvordan du vil leve det og hvilken indflydelse din fortid, eller dine omgivelser skal have på dig. Om livet, kroppen og sindet er komplekst og alvorligt eller… ikke.

Disse udsagn kan enten være provokerende eller de kan være frisættende - men det er dit valg. Og det vil jeg ønske dig et kærligt tillykke med. For dermed kan du genskabe alt det du oprindeligt kom fra - og opnå store indsigter, klarhed i tankerne og en grundlæggende ro.

Du kan også sagtens holde fast i en overbevisning om et kompliceret sind, der kan tage skade og en fortid der skal håndteres - eller et alvorligt og krævende liv. Det er som sagt dit valg. Men måske - måske er er noget i dig, der har lyst til at se og opleve noget nyt?

3p er ikke en viderebygning af en eksisterende psykologisk metode - og 3p står ikke på ’ryggen’ af andre tilgange. 3p er et frisættende revolutionerende paradigmeskifte - og den fortælling fortjener at komme ud i verden. Min mission er derfor at dele den og indlede samtaler der forandrer og frisætter mennesker.

I 3p samtaler vil du møde forståelse og næstekærlighed. Det er helt ok og meget forståeligt, at du før er gået omveje eller endt i blindgyder, når du har forsøgt at finde svar i din fortid eller forsøgt at analysere hvem du er. For den verden vi er i, har ifølge os der arbejder med 3p tankegangen faktisk grundlæggende helt misforstået sindet - så det er ikke spor underligt, hvis du er faret lidt vild.

Men kom hjem igen - det er nemmere og langt mere rart.