Findes ondskab?

Hvordan forholder man sig til krig og trusler?

 Ansporet af anbefalinger om at indkøbe makreldåser og jodtabletter og trusler om atomkrig, kom jeg til at reflektere over begrebet ondskab.

Er Putin ond?

Når vi tillægger andre mennesker negative egenskaber– når vi bedømmer dem - så KAN de se overbevisende onde ud. De kan også se dumme ud. Idiotiske, hensynsløse og egoistiske. De kan se ud af alt muligt gennem intellektet. Men ER de så det?

At bedømme andre på livets motorvej

For et par måneder kørte jeg på motorvejen med min søn ved min side. Han er i øvrigt efterhånden en voksen mand og han tager sku tingene ret roligt. Han er i sin grundessens ret fin til at se livet fra et tilbagelænet perspektiv, give andre snor og agere fra et roligt sted. Det har jeg selv lært temmelig sent i livet.

Nå – men vi kører nogenlunde de 110km i timen, pænt i højre bane, og ud af det blå kommer der et hvidt lyn hastigt imod os i bakspejlet. Som et projektil. Det når lige at svinge ud i vognbanen til venstre for os og overhaler med ca. 200km/t og suser ind foran os i den tætte trafik. ”Hold da kæft” udbryder Aleksander, mens jeg instinktivt giver den hvide Mercedes et kort blink med det lange lys: ”Pas da lige på!”

Men det skulle jeg ikke have gjort – for det (antager jeg), blev startskuddet til en ret farlig adfærd hos chaufføren i den hurtige bil. Der fulgte et par minutter hvor han foretog hårde opbremsninger foran os, overhalede indenom, for at lægge sig tæt bag os, give os det lange lys, overhale os igen for at fortsætte det voldsomme show om og om igen.

Både Aleksander og jeg var chokerede og måtte lige sunde os, da vi kort efter kørte af motorvejen. Heldigvis havde Mercedes-manden et andet ærinde, som åbenbart var vigtigere end at fortsætte med sin farlige adfærd rettet mod os. Pyha!

Er andre idioter eller måske bare… farlige?

Var Mercedes-manden egoistisk, hensynsløs eller idiotisk?

Da jeg selv var fanget i mine bange følelser skal jeg love for, jeg var overbevist om at han var alt det - og meget mere! Hans adfærd kunne have ført katastrofer med sig. Min puls var høj – jeg var både vred og bange. Og han lignede til forveksling en idiot.

Men det jeg får øje på bagefter er noget andet:

Når mennesker er optagede af deres stress eller negative tænkning kan de være FARLIGE. Farlige for os andre at være i nærheden af – farlige for dem selv – og endda farlige for en stor del af verden, i Putins tilfælde.

 Jeg blev, der på motorvejen også farlig - grebet af min egen frygt og vrede – og heldigvis kørte jeg fra ved den næste afkørsel. For jeg havde ikke overblik eller ro til at køre på en motorvej, efter jeg havde mødt Mercedes-manden.

Det lille adrenalin-eventyr på fik mig til at opdage at vi altid har valget om at køre af livets motorvej og ind i rabatten, når vi opdager vi selv er blevet farlige – eller på anden måde så stressede at vi har mistet overblikket og roen.

Det er rart at opdage at vi ikke behøver at gøre andre eller os selv forkerte – vi behøver ikke bedømme vores eller andres karakter eller lave en lang liste over ”mangler”.

Vi har hele tiden muligheden for at trække os væk uden at bedømme, nogen, noget eller os selv.

Vi har altid et valg om hvad vi vil være med til – om vi vil være med til at deltage i det indre bedømmelses-cirkus – om vi vil være i et farligt eller for os usundt selskab, hvor vi selv bliver stressede, eller til versioner af os selv vi ikke bryder os om.  

Vi kan selv vælge freden uanset hvad andre gør.

Nogle gange kan vi selvfølgelig ikke vælge vores selskab eller vores omstændigheder – vi kan fx ikke vælge om verden er i konflikt, eller at trusselsniveauet stiger omkring os.

Men vi kan vælge hvordan vi lever et liv under de omstændigheder – og vi har altid muligheden for at være mindre bedømmende, og derved lide mindre ved at træffe små eller store valg, der flugter med den iboende kærlighed der findes inden i os alle.

Også i Putin.

Grib chancen og vælg freden til