Lev som en hund

Hunde er måske smartere end mennesker - her er hvad jeg tror de kan lære os.

Hunde er mentalt sunde - ellers ville de ikke overleve.

 I dag har jeg betragtet dyr – herunder de ca 60 hunde der lever i det knastørre landskab i hundeshelteret på Santorini. Afrikanske vinde fejer ind over landskabet – som trods forholdene med ekstrem hede aldrig oplever store skovbrande. Her er nemlig meget langt mellem brandbart materiale. Her er kort sagt klipper, sten, grus, sand – og det uendelige ocean. Det er et overlevelseslandskab uden robotplæneklippere, HT busser eller højtbelagt smørrebrød. Dø eller lev.

 

Når man betragter dyr i flokke, kan man se hvad vi mennesker er skabt af og til. Vi deler vores primitive instinkter og biologi med dyrene – og de overlevelsessystemer er drønsmarte. Det er nemt at se hvordan vi mennesker ville være hvis ikke vi kunne tillægge vores tanker værdi, end sige finde på, registrere og ruminere over komplekse tankeskabte scenarier.

 

Råd fra hunde

Hvis hunde kunne give os gode råd, ville de sige ”Hvil indtil du får impulsen til at lege. Hvil indtil der er en trussel mod dit liv eller velbefindende. Hvil indtil maven rumler.” Dette er en indlejret energisparemodel der gør det muligt for dem at have knivskarpe sanser og kæmpe til sidste blodsdråbe, hvis det blev relevant. Hvile er forudsætning for overlevelse. Det er simpel logik. Hvis ikke du snorker dybt den største del af døgnet – så har du ikke energi nok til at løbe fra fjenden eller have udhvilede sanser som kan registrere fare på færde.

 

Hvis hunde holdt sig vågne det meste af døgnet med bekymringer om hvad chefen (i flokken) mener om dem – hvorvidt der var mad nok til i morgen, eller om den lækre nabotæve stadig er fornærmet – så havde de ikke overlevet længe i dette landskab.

 

Desværre er det netop det vi mennesker gør: Bekymrer os, ruminerer, tillægger fortidens hændelser værdi, eller er mavesure over den forfremmelse vi burde have haft – eller den vi ikke kan overleve uden, eller er overbeviste om vi ikke får. Tanker, som er HELT irrelevante for det der sker omkring os lige NU, holder os vågne om natten. Biologisk aktiverer tænkning kroppens sympatiske nervesystem en lille smule, eller meget – hele tiden.

Tanke - biologisk respons og sygdom

Vores krop bruger energi på at udskille og skille sig af med stresshormon dagen lang. ”Jeg hader min chef!” ”Jeg bliver ALDRIG slank!” ”’Hvad gør jeg i morgen?!”: Hjertet banker, åndedrættet er overfladisk. Vi er i en konstant og varierende stresstilstand. Fra dette perspektiv håndterer vi relationer – i stress. Vi hidser os op over vores tanker – farer i konflikt med naboen, hustruen, ungerne eller kollegaerne - over noget der på ingen måde er en trussel for vores overlevelse.

Og vi bliver syge, Syge af adrenalin og kortisolophobning som fører til en vingeskudt forbrænding, forhøjet blodtryk, åreforkalkning, inflammatorisk respons osv. Vi dulmer det hele med lidt alkohol, måske smøger – måske mere mad – måske slet ingen mad! For at genvinde kontrollen – få midlertidig fred fra tankerne. Vi tager medicin for at håndtere den diabetes, det forhøjede blodtryk mm. som vi så ofte får – vi lever med dens bivirkninger.

 

Og vi gør det så længe vi uskyldigt tror at tænkningen kan føre løsninger med sig. At bekymre sig kan føles ansvarligt! At lede efter svar i fortiden på nutidens adfærd og tænkning kan føles logisk. Men når vi igen og igen aktiverer vores kæmp eller flygt respons ved at kigge ind i tanker om barndommens svigt, eller bekymringerne om fremtiden, så slutter det aldrig.

 

Ingen finder det rette job, livsformål eller fred i sjælen her fra. Ingen bliver bedre til italiensk fra dette sted. Ingen planlægger verdens bedste ferie eller snak med hustruen fra dette sted. Ingen afvikler gode samtaler eller får banebrydende ideer fra dette sted. Det er IKKE et smart sted at leve fra. Så selvom det kan føles ansvarligt – så skaber bekymring og frygt hverken gode resultater- eller livskvalitet.

 

Så måske blot for en dag:  Lev som en hund der hverken har evner eller lyst til at kigge ind i fortiden og bekymre sig om fremtiden. Som en hund der har instinktiv tillid til sin råstyrke og sansning. I denne tilstand kan tanker og intuition tilsammen skabe stor kunst, banebrydende opfindelser eller bare en fuldkommen magisk følelse i maven!  

 

Lev som en hund!

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste
Næste

Hvad hvis der ikke er noget galt, Doktor?